Afhorning af økologisk kvæg

Afhorning af Økologiske kvæg må ikke udføres rutinemæssigt og er det nødvendigt at afhorne din besætning skal du søge dispensation. 

Du kan få dispensation af Landbrugsstyrelsen til at udføre afhorning af økologiske kvæg, hvis det er nødvendigt af hensyn til dyrenes sundhed, velfærd, hygiejne samt sikkerhed for de personer, der håndterer dyrene.

Du skal sørge for, at alle indgreb udføres i den mest hensigtsmæssige alder, af kvalificeret personale og at dyrets lidelse i øvrigt begrænses mest muligt. Det vil sige at der altid skal benyttes smertelindring ved afhorning af kalve.

Du skal notere alle operative indgreb i medicinlogbogen. Operative indgreb tæller ikke i behandlingsregnskabet, medmindre der er brugt andre veterinære lægemidler udover bedøvelse/smertelindring.

I forbindelse med den årlige økologikontrol, vil vi vurdere om den ansøgte begrundelse lever op til de faktiske forhold. Går de ikke det, vil tilladelsen kunne trækkes tilbage. 

Hvad kan der søges til

Det er som udgangspunkt kun muligt at søge om afhorning af følgende besætningstyper

  • Kødkvægsbesætning
  • Hobbykvæghold
  • Malkekvægsbesætning
  • Økologisk Malkekvægsbesætning
  • Økologisk Kødkvægsbesætning

Hvis besætningen ikke er en af ovenstående bliver besætningsoplysningerne ikke indlæst fra CHR registeret.

 

Besætningsnumre

Hvis besætningerne ikke fremgår af listen skal du opdatere dine besætningsoplysninger i CHR registret.

Du kan ændre besætningsoplysningerne på Landbrugsindberetningen eller ved at kontakte CHR-afdelingen på telefon 7015 5015.

Du kan læse mere på siden https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/CHR-Maerkning-og-registrering-af-dyr.aspx

Afhorning ja/nej

Felt A6: Afhorning Ja/Nej. I dette felt vælger man om man ønsker at afhorne denne besætning. Hvis man tidligere har fået tilladelse til besætningen men ikke længere ønsker at afhorne, eller forholdene har ændret sig kan vælg vælge nej og tilladelsen bortfalder.

 

Begrundelse for afhorning

I forbindelse med ansøgning om dispensations til afhorning af kvæg er der valgt 6 standard begrundelser og hvis dette ens begrundelse ikke passer ind i kategorierne kan man udfylde feltet anden begrundelse. 

 

Felt A7: Dyrenes Sikkerhed. I denne kategori finder man afhorningsbegrundelser der omhandler dyrenes egen sikkerhed.

 

Felt A8: Staldforhold. I denne kategori finder man afhorningsbegrundelser der dækker over de fysiske forhold i stalden.

 

Felt A9: Arbejdsmiljø. I denne kategori finder man afhorningsbegrundelser der omhandler personales sikkerhed/ Arbejdsmiljø.

Oplysninger om ansøger

På fanen ansøger skal du udfylde dine kontaktoplysninger i kontrol samt hvis du endnu ikke er skal du krydse af i feltet "Jeg vil vil indsende ansøgning om økologi" 

Har du brug for at vi skal have oplysninger om din konsulent skal du udfylde tabel C.

Før du indsender skemaet skal du huske at læse og godkende erklæringen i tabel E

Processen

 

Efter du har indsendt din dispensations ansøgning, vil du umiddelbart efter få tilsendt en kvittering på tast-selv. Efter sagsbehandlingen, vil du modtage en afgørelse fra Landbrugsstyrelsen. Kan vi ikke godkende ansøgningen, vil vi sende dig en høring.

Indtil du har fået godkendt din dispensationsansøgning, må du ikke foretage afhorning på den/de ansøgte besætninger.

I forbindelse med den årlige økologikontrol, vil vi vurdere om de begrundelserne i din ansøgning lever op til de faktiske forhold.

Hvis vi på kontrollen opdager at forholdene ikke stemmer overens med de oplyste i ansøgningen kan tilladelsen trækkes tilbage